Espresso på tur: august 2007

S/Y Espresso på tur
5. Rejsebrev aug. 2007

Kære alle i DK

Jeg sluttede sidst med ankomsten til Portugal, og der er løbet en del søvand i karret siden. Det har været en dejlig tid med besøg af børnene, og turen til Venedig.
Vi sejlede fra Cascais til en havn i Lissabon for at være nærmere lufthavnen, men først måtte Torben et par ture i maskinen. Den dag vi ankom til Cascais, var motoren løbet varm, dvs ingen kølvand, og (godt man har en maskinmester ombord) T. demonterede ferskvands-kølingen og fandt en utæt slange m.m. Derefter nægtede motoren ligesom at starte, men det var ”bare” en ledning der var faldet af. Alt blev klaret, og vi futtede med et fly til Venedig den 26. juli, hvor vi skulle møde et par gode venner, Susanne og Hans, til 25 års jubilæum.
Det er en kæmpe oplevelse at ankomme til Venedig og se det mylder af både og liv på Canal Grande. Tog vaporetto (vandsporvogn) nr. 1 til Marcus Pladsen, hvor vi blev modtaget af en gut fra det firma, vi havde lejet lejlighed af . En stor tak til Inger for adressen, det var bare en helt perfekt lejlighed. Vi kiggede til Marcus Pladsen fra vores køkkenvindue, og gik tur om aftenen med månen lysende på gondolerne, kan det blive bedre. Måske lige bortset fra temp., man skal jo ikke klage over varmen, men der må jo være en grund til, at de indfødte forlader byen i juli og august ! Vi havde op til 39 grader både ude og inde, så vi tog en del ture med vandsporvognen ud til de små øer Burano og Murano, som er kendte for henholdsvis kniplinger og glas. Burano var så afgjort at foretrække med små malede, farverige huse og ikke så meget turistfælde.
Vi havde 3 overnatninger i Venedig, og da det jo var jubilæum, skulle vi på Marcus Pladsen den sidste aften. Belært af erfaringen: Første aften satte vi os på restaurant i gården, hvor vi boede, vi kaldte ”det vores restaurant”, og da regningen kom var det sandelig vores !!! Og sådan fortsatte det, vi ejer også en delikatesse forretning, hvor vi fornuftigt handlede til medbragte madpakker. Inden vi satter os på Marcus Pladsen, havde vi klædt om i fine kjoler og gik på – pizzaria- , som vi nu ejer halvdelen af. Men M.P. skulle jo prøves, og kl. 23.30 satte vi os ved et af de fine borde med levende musik, og nu ejer vi Marcus Pladsen og et orkester. Det blev 500 kr for en lille øl til Torben, en campari til pigerne og et glas vin til Hans.
Der var dog sket en del i Venedig siden jeg havde været her sidst, der var meget renere i vandet, og der var mange flere gondoler. Der er tilsyneladende gang i et vandprojekt til sikring af byen. Torben var også meget begejstret for byen , som han ikke havde besøgt før. Men efter disse dage hastede vi tilbage til Lissabon og mere brugervenlige priser.
Nu landede Kasper, Christina og Jakob den 1. aug.,og vi havde en herlig ugen sammen. Vi fik sagt farvel til vores supergast Anne, som havde været med fra Vedbæk, og som havde måttet døje med varmen i Lissabon i 4 dage , hvor hun passede på skivet.
Tilbage til Cascais, hvor vi dog måtte blive et par dage længere end beregnet , da det viste sig, at det ene undervant var ødelagt. Nu kan jeg oplyse til de mindre maritime, at man ikke har brug for vanter her i varmen, men det er en snor som holder masten på plads. Vi fik lavet 2 nye og sejlede mod syd til en lille by der hedder Sesimbra. I mange år var Sesimbra og dens fine badestrand en velbevaret hemmelighed, som portugiserne holdt tæt til kroppen. Men idag kommer her flere turister, vi hørte nu kun portugisisk. Over byen ligger resterne af den 1000 år gamle Castelo dos Moutos, som vi besøgte fra landsiden, da vi var her i bil i 2006.
Nu var det blevet lørdag og Rute og Rasmus kom hertil i bil (ca. 50 km fra Lissabon) for at
sejle på weekend med os. Vi sejlede for motor i medvind og som sædvanlig fuld sol ind til Setubal. H.C.Andersen besøgte Setubal for over 100 år siden, og kaldte dengang byen for et ”jordisk paradis”, siden er indbyggerantallet vokset til 120.000, og det er nu en travl fiskeri og industri-by, men med meget søde, snævre gader og et væld af fiskerestauranter, der bare ligger side om side med en stor grill på fortorvet ud for hver og røgen bølgende gennem hele byen. Vi spiste her, og er jo rigtig glade for at have en lokal kendt med , som bestilte den lækreste gryderet ”Cataplana” . Den består af fisk, rejer, krebs, muslinger, peberfrugter og kartofler, som er kogt i den skønneste suppe, en portion til 2 rakte rigeligt til os 4. Sov i den lidt urolige færgehavn til næste dag, hvor vi sejlede Rute og Rasmus tilbage til Sesimbra. Vi havde planlagt at sejle på delfin-kig men det blæste op, som det ofte gør her kl. 16, så det måtte vi opgive.
I Portugal har man ikke samme sociale sikkerhednet som hjemme, og her i Sesimbra så vi for første gang et plejehjem, det blev bl.a. finansieret af P-afgiften i gaderne. Her er også rigtig mange vilde hunde og katte, kattene har overtaget den lange mole, hvor fiskerne står og sikkert smider lidt godbidder til dem, mens hundene er mere usle og fordrevet til gaderne, hvor de ligger og sover under bilerne, om natten kan man høre dem gø i land.
Igår 14.8. sejlede vi til Sines, 34 mil mod syd, hvor vi ligger i en meget sød og billig marina, med utroligt fine faciliteter, man kan se på bådene, at mange efterlader dem her, for at ta´ hjem eller på tur, for første gang i lang tid ser vi andre nationaliteter, og fik talt lidt
skandinavisk med nogle svenske langturssejlere, som fik lært os at samle frugter fra vilde kaktur, der smager helt forrygende (lidt melon/kivi-agtigt).
Der er lukket i byen idag , da der er fest for en Madonna, så vi skal i byen og se optog kl. 16.00. Vores planer er at blive her nogle dage og så ta´ videre mod Algarve kysten. Her kommer vores gode sejlerven Harald fra Skælskør (tidliger Vedbæk!) og sejler med til Madeira og Gr. Canaria. Det vil også være godt at have en tolk ombord, når man nu er begyndt at møde skandinaver !
Det var så for denne gang fra landet, hvor man ikke ”hælder vandet fra kartoflerne” men ” saften fra vandmelonerne” og flere boller på suppen hedder her : ” mere honning på ferskenerne”

Mange kærlige hilsener fra den reducerede besætning
Skipper Torben og rors-kone Anne Mette

Og igen tak for mails og nyheder hjemmefra.