8. Rejsebrev: Espresso på Gr. Canaria

S/Y Espresso
8. Rejsebrev okt. 07

Hej – længe siden, venner og familie.

Må lige vende tilbage til før Harald forlod os i Las Palmas. Også her inviterede han os ud at spise (gad vide, om der er noget i vejen med min mad?) Ja - man kan godt få sine tanker.
Las Palmas havn er vældig stor, da der er meget erhvervstrafik. Det har den ikke altid været, da det var her i Las Palmas at charter turismen fra DK startede, og her kom danskerne med fly til sol, strand og grisefest, der er stadig en boulevard der hedder ”Krogager” og på appelsin-juicen står der ”Don Simon”. Nu står de triste halvtomme betonhoteller tilbage som fortæller om en svunden tid med café navne som ”Den glade Hane”, ”Hos Per og Lis” og andre opfordringer til det vilde natteliv! Men turisterne er vist de samme, som kom i tresserne, og de ser ikke ud som om, der er meget gang i de 70 årige. Faktisk var der flest englændere og tyskere, da danskersæsonnen først starter til efterårsferien. Inden da er der ikke direkte fly til Gr.Canaria fra København. Måske vil navnet Las Canteras vække søde minder hos jer, det er stranden på nordsiden af Las Palmas, og her fik vi vores middag med Harald. Der er i det hele taget en meget stor koloni af skandinaver, med Den skandinaviske Klub og Skandinavisk kirke. Svenskerne holder til i Las Palmas, nordmændene og danskerne omkring Puerto Rico på sydsiden.
Nu er havnen blevet gravet ud og krydstogsskibene kan komme ind, men de bliver, som alle andre stede kun i dagtimerne og sejler ved solnedgang.
Her blev vi faktisk i 10 dage, da vi opdagede, at det kneb lidt med strømmen, når vi ikke havde strøm fra land, så vi købte endnu en solcelle, som Hansen selv monterede (han er nu dygtig, den knægt). Den var lidt større end den gamle, så nu går det godt med 2 solceller, der er hele tiden kolde bajere. Vi investerede også i et ”wind scoop” ved ikke hvad det hedder på dansk, men det er ligesom en tragt i stof der leder luft ned i den forreste luge, så der kan blive lidt gennemtræk i kahytten. Det var en dansk pige som syede dem. Hun sejlede alene i sit skiv, ja havde faktisk sejlet i 10 år rundt i verden, og var lige kommet fra Potugal, men lå for anker på ”reden” ligesom mange andre, da det er gratis. Faktisk ser en del af de opankrede skuder ud, som om de ikke kommer videre!
Her stiftede vi også bekendtskab med en anden race, som vi nok må vænne os til : Kakerlakker !
De er op til 5 cm lange og kravler lystigt rundt på kajen. Vi fik lært at ta´ skoene af, inden vi gik ombord, vi fik lært af vaske alle indkøbte varer af , selv dåseøl måtte tørres i bunden og æggene pilles ud af papembalagen og vaskes. Vi fik vist nærmest en kakerlak-fobi og så dem alle vegne. Det skulle være ret besværligt hvis man får dem ombord, men jeg investerede i et ”kakerlakhotel”, en æske de kravler ind i og spreder gift til reste af flokken, så indtil nu er vi sluppet.

Vi tog en turistrundtur i en dobbeltdækker bus for at få et indtryk af byen, som vi i første omgang syntes var noget trist, men her så vi, at syd for havnen og turistområdet lå den gamle by med katedral og fine gamle huse, som var meget mere spændende end resten af byen. Kolonimagten Spanien har sat sit præg alle steder. Dog var der på bjergskråningerne i Las Palmas nogle pudsige fladtagede huse i alle mulige pastelfarver. Sådan nogle har vi aldrig set før, og det viste sig, dog uden at vi var deroppe, at beboerne, som vist ikke hørte til de rigeste, fik maling gratis af kommunen for at male husene sådan.
10 dage er lang tid, da vi også skulle vente på en reservedel, så op i bussen igen denne gang til nordkysten, som vi vidste, vi ikke ville få at se - sejlende. Det var en meget flot tur, hvor der var udsigt til Atlanten det meste af vejen. Vi så endvidere nogle af de huler, som den oprindelige befolkning boede i, og gemte sig for sørøverne, og over til den eneste havn på vestkysten Puerto de las Nieves, hvorfra færgerne til Tenerife sejler.
Torben:
Da vi kom tilbage til havnen blev vi smidt ud pr.omgående fordi vi havde glemt at betale havnepenge til den kommende nat, de var ikke til at rokke, selv om Anne Mette skruede helt op for charmen. Der er en kapsejlads fra Las Palmas til St. Lucia i november (ARC), som er meget præstice fyldt for Las Palmas, så de benytter enhver lejlighed til at smide alm. Folk, som os ud. Vi lagde os ud for anker om natten, men det var en gyngende og støjende affære, så vi sejlede næste morgen.
Turen gik til Pasito Blanco på sydkysten af øen. Vi var kommet hurtigt ud af havnen p.g.a. havnemyndighederne, så der var ikke blevet provianteret, ikke noget problem, for så går man jo bare ud og spiser når man kommer frem. Jo tak, det var en feriebebyggelse for tilsyneladende meget rige folk (porche og Ferrari i carporten) men der var ingen restauranter eller supermarked, så Anne Mette var i dåserne.
Næste dag gik vi op til hovedvejen (lang varm tur) og tog en bus til nabobyen Arquinequin, hvor jeg fik mit længe savnede visa kort. Langturssejlerne har en kontaktperson der, hvortil vi havde fået sendt vores post. Det var udemærket, at vi tog bussen, da vi også opdagede, at man ikke kunne ligge i havnen der, den var kun for lokale. Videre i bus til Puerto Rico for at se, om der var plads i havnen der, hvilket der heldigvis var, så vi besluttede at sejle dertil næste dag.
Nu var vi rigtig kommet til ferieland med frikadeller og stuvet hvidkål på menukortet, hot dog, dansk softice og det hele, men der var da mere liv end i rigmandsressorten.

Herfra tog jeg (Anne Mette) en flyver hjem, da jeg havde fået en forfærdelig hjemve, og var utrolig glad, da jeg så, at Øresund stadig var delfin-frit, og der fandtes skyer på himlen. Ja sådan kan man være så utaknemmelig!!

Torben:
Jeg sejlede videre til Los Christianos på Tenerife, men da der ikke var gæstepladser i havnen og den ankerplads, der næsten kunne bruges, lå lige ud for discotekerne på stranden, sejlede jeg videre til La Gomera næste morgen.
Temp. og vejret ændre sig ikke meget hernede, det eneste der overrasker, er nogle accelerations zoner, der er omkring øerne. Vindstyrken stiger fra 4-5 m/sek. Op til 15 m/sek. I løbet af 3-4 min. det er lidt spændende.
Det blev en fin tur med det sædvanlige gode vejr og efter 10 mil mødte jeg en flok grindehvaler på 15 -20 stykker, meget spændende.
San Sebastian som er hovedbyen på La Gomera er en fin gammel by. Her så jeg fodboldkampen imellem Danmark og Spanien på et lille værtshus. Jeg skal love for, at spanierne buede af mig, når jeg råbte på Danmark, men i al gemytelighed og de vandt jo også 3-1, så de kunne sagtens være flinke.
La Gomera er en meget grøn ø, da der falder meget regn oppe i bjergene. Hele det midterste af øen er en stor naturpark med vandfald og en meget smuk natur. Jeg var oppe i naturparken et par gange og det kan kun anbefales, hvis man kommer på de kanter.

Fra San Sebastian sejlede jeg til Restinga på øen El Hierro, og der var godt nok forskel. Der var udslukte vulkaner alle steder og næsten ingen bevoksning. En bestigning af en vulkan viste dog at nede i krateret, var der en del grønt, da den regn der falder bliver dernede. Jeg erfarede senere, da jeg kom rundt på øen, at der var lige så grønt oppe på den nordvestlige del, som på La Gomerra .
I Restinga mødte jeg det første danske skib i lang tid, det var S/Y Narhval fra Århus. Den var hernede med nogle forskere, der lyttede efter hvalernes snak samt kortlagde deres vandringer. Jeg fik lov til at komme med ud på en lyttetur, der forløb på den måde, at de får besked fra en landstation der sidder med store kikkerter og ser hvor hvalerne er henne, så sejler man derhen og sænker mikrofonerne ned. 7 stk. med 50 meter imellem og derefter yderlig 500 meter kabel. Snakken bliver optaget på bånd og studeres når de kommer hjem til Århus.

Så gik turen videre op til Santa Cruz på øen La Palma, hvor jeg kun blev 1 nat, da der ikke var plads i havnen. Den gamle by i Santa Cruz er det pæneste, jeg har set af byer hernede.

Mere herom senere.

Kærlig hilsen fra Torben og Anne Mette
S/Y Espresso + Nærum


PS: Nu er planen, at Torben sejler tilbage til Gr. Canaria, hvor der kommer to sejler venner, Erik og Benny den 7.nov. og så går turen til Cap Verde øerne, og derfra videre til Tobago i Caribien. Turen ta´r en uge til Cap Verde , en uges dykning der, og 14 dage til havs til Caribien. Men først skal der handles ind, og det er ikke så lidt, der skal med til 3 uger, måske er de blevet helt slanke når de når frem!! Bente (Eriks kone) og Anne Mette flyver til Tobago den 10.dec.

På Gr. Canaria

" Pastel-husene" i Las Palmas, Gr. Canaria

Kakerlakker på kajen i Las Palmas

Nordkysten på Gr. Canaria

Dansk softice

Den gamle by - Las Palmas