søndag den 5. april 2009

18. rejsebrev fra Antiqua til St.Kitts og Statia, marts 2009

Antiqua til St.Barth

Nu var det tid til at komme videre fra Antiqua – og nu var det nye øer, som skulle besøges. De kommer nok til at savne Torben i English Harbor, hvor han var fuldt beskæftiget et par dage med en motor på et dansk skiv og en lille fransk Maxi !

Planen var at sejle til Montserrat , som ligger ca. 26 mil mod vest (medvind – yes !). Øen er den eneste med en aktiv vulkan i Caribien, man kan se røgsøjlen på lang afstand, og så sent som 2004 var der udbrud. Hovedstaden blev i 1999 fulstændig ødelagt af aske, en katastrofe for et lille land/ø på 10.000 indbyggere. Nu er der kun 2500 tilbage, da alt gik istå i 99, og den eneste havn som lå i hovedbyen blev fyldt med lava en mil ud i havet. Faktisk får du aske på båden, når du sejler på læsiden. Man forsøger at udgrave byen og genoprette hoteller og villaer, som tidligere skulle ha været smuk og driftig.
Kl. 6 om morgenen startede vi mod Montsserat, og da vi kom til øen ved 13- tiden var det umuligt at ligge i ankerbugten pga swell. Nu var gode dyr rådne – kunne vi nå en anden ø inden det blev mørkt – op med alle sejl og fuld motor. Vi håbede at kunne nå Nevis, og mente også at kunne finde bugten i mørke, da det så rimelig nemt ud på havnelodsen. Heldigvis havde Torben sat en time forkert af på navigatoren, og det blæste op, så kl. 17.45 (et kvarter før solnedgang) fandt vi en bøje på den eneste anker-red på Nevis. Godt vi kom i dagslys, da havnelodsen ikke passede, og der var fyldt med net og bøjer og lokale fiskerbåde og et enkelt vrag, der hvor vi havde tænkt os at ”parkere”.
Næste morgen, efter en urolig nat for bøje, sejlede vi 10 mil for motor til naboøen St Kitts, og fandt en lille marina, herligt at ligge stille. Var lidt spændte på om der var moscitos da bugterne omkring hed ”Rodden Bay” og ”Bog Bay” og ”Moscito Bay”, men byen var fuld af meget venlige mennesker, nem indklarering, service og ren by, Basseterre.
Lejede taxa for en dag – 80 US dollas, og fik en fantastisk rundvisning af en sød chauffør. Der var en flot ruinborg (museum), botaniske haver og lokal batic-fabrik, det er længe siden vi har set en så driftig Caribisk ø. Ruiner af sukkermøller, som på alle øerne, står som et minde om slavetiden.
Efter et par dage her skulle vi videre mod nord, næste ø i rækken var Statia (St.Eustatius), spændende hvad valuta de bruger her – euro - gylden– dollas ? Øen er Hollands, og i flaget er der 5 stjerner, een for hver af de Hollandske Atiller, Saba-Statia-Bonair-Curasao-Aruba, men der er kun Statia tilbage , de andre har meldt sig ud af fællesskabet. Øen er vældig stejl med høje skrænter ned mod havet – og en under-og overby , ligesom på Helgoland – dog ligger underbyen under vand ! Der bliver talt hollandsk på øen, og gadenavnene er på hollandsk. Nu er vi kommet til ”bøje-land”, her skal man købe ankerbøje i bugten, der er også for dybt til at ankre. Og bugt er måske så meget at kalde det, øerne i denne række af ”småøer” har ikke bugter, men du ligger på vest- læ-siden, og der er vældig uroligt. Vi var faktisk eneste skiv i lang tid, og man må også sige, at udsigten var begrænset smuk. Der lå det ene tankskiv efter det andet på ”reden”, i den tid vi har sejlet her, har vi intet set til erhvervs trafik, før nu. Det var et omladningssted for olie, ikke olie øen skulle bruge, men afgifterne for omladningen.
Mens vi ventede på bedre vejr, gik vi tur til et vulkankrater, hvor vi på vejen så slanger og meget pudsigt , eremitkrebs på bjergsiderne. Gad hvide hvordan de er kommet derop ?
De kom rullende ned om benene på os, når de trak kloen ind i sneglehuset, jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket ? Desværre så vi ingen liguaner, som også skulle bo her.
Nu lovede de blæsevejr – og så er det jo bare om at komme på havet – igen ! Efter 4 dage på Statia sejlede vi de 28 mil til St. Barth, hvor vi på vejen så en sejlfinnefisk, fik dog ikke taget billede af den, så den må I selv slå op i en fiskebog.

Nu slut med dette brev – næste gang får I - lidt for spændende nyt -fra de franske øer !

Vuggende – blæsende - men også palmesus-solhilsen fra
Torben og Anne Mette