torsdag den 29. januar 2009

15. Rejsebrev fra København til Trinidad - 2009

S/Y Espresso på tur - 2009

Fra København til Grenada, jan. 2009

Kære familie og venner

Så kommer de første livstegn fra os her på Grenada.

Det er nu små 3 uger siden, vi tog hjemmefra, og det er jo som at være i en anden verden. Først får I lidt om turen hertil:
Vi fløj med BA til London, betalte overvægt i Kastrup, da vores tidligere billetter ligesom var forsvundet ind på Sterlings konto, havde vi købt nye, men med mindre vægt åbenbart!
Vi havde selv booket et hotel i Gatwick – Hotel Europa, et dejligt sted, hvis det ikke havde været minus 11. Den englske gaspejs brændte lystigt i hallen med åbne døre til det fri, og til sidst fortrak vi til vores værelse, dog ikke uden at have smagt på ”a pint of lager” !

Næste dag tidligt op og med scuttle bus til lufthavnen, som kun ligger 20 min. herfra, check –in uden vanskeligheder, man kan jo selv vælge sit sæde og booke i automater. Her må man gerne medbringe 2 x 23 kg., og det havde vi også !! Derhjemme var kufferterne og Hansen flere gange på vægten, og vi endte med 22,9 og 22,7 kg. Måtte lige vente en time i flyet, da motoren ikke kunne starte !! Nå, ny motor på og så afsted og stod ud kl. ca. 17.30 i Trinidad i 28 graders varme. Herligt at være her igen, og genkende cikaderne, palmerne, blomsterne og duftene.
Vi kom også snilt gennem customer og imigration med papirer fra Power Boats, som er det værft, hvor vores skiv ligger på land. Mødte her en nordmand i køen, som også skulle til P.B., og vi delte taxaen dertil, ca. ½ times kørsel.

Vi havde lejet en lejlighed på selve havnen i 7 nætter, og nu blev bagagen slæbt derop, og vi kunne ikke vente med at gå ned til vores lille skiv, selv om det var mørkt, og the musqitoes fik deres aftensmad! Fin lejlighed og de penge viste sig at være givet rigtig godt ud, det kostede ca. 250 kr. pr. dag. Næste morgen så vi Espresso i dagslys, og der var noget der skulle gøres. Der var en del mug og fugt og alt tøjet skulle vaskes, ca. 5 maskiner. På havnen er der et lille vaskerri, hvor søde lokale damer hjælper dig tilrette. Det koster 10 kr. pr. maskine. I det hele taget viste det sig at og /især Trinidad døjer meget under finanskrisen. Alle priser er steget 50%, hvilket vi fik af vide af Hannah, FTLF´s kontaktperson her på Trinidad, og kriminaliteten er stigende (hvis den altså kan blive højere). 2008 var det blodigste år i deres historie med 568 dræbte på et år. Desværre gør regeringen ikke ret meget ved det, og selv taxa chaufførene var urolige ved at køre om natten. Vi kunne læse i aviserne, at man heller ikke ventede så mange gæster til karnevallet pga. høje hotelpriser, og det er rigtig skidt for landet.
Vi oplevede nu kun fine ting, herligt at være her igen og betragte bylivet i Port of Spain, hvor vi underligt nok, næsten var de eneste hvide.
På de 7 dage arbejded vi fra morgen til formiddag og igen om eftermiddagen, det er for varmt midt på dagen. Og herligt var det at gå ind på rummet med AC.

Vi købte lokal hjælp til polering af fribord (ca. 2000. kr.), og ellers malede Torben bunden, fyldte vand på tanken, benzin i dinky-motoren og endelig den 13.jan. blev vi sat i vandet. Det var en rigtig ”den 13.” I slæbestedet ville motoren ikke starte, minus strøm, dinky-motoren ville heller ikke starte, og da vi havde forsøgt at kaste anker 2 gange , ville ankerspillet ligesom heller ikke være med, så skipperinden forlangte en kajplads, og vi fik fine dage med rep. i en nabomarina ”Coral Cove”. Første sejltur for motor gik til Skotland Bay lige rundt om hjørnet, hvor vi fik sat sejl på, og fik computteren til at virke. Vi kan høre brøle-aberne inde i træeren, men vi fik dem ikke at se.

Her mødtes vi også med søde sejlervenner fra året før bl.a. Bjørn fra ”Chili”, som vi fulgtes en del med. Vi mødte også Jonny, som er på vej jorden rundt i en 25 fods lille rød båd ”S/Y Windil”, det er flot gået.
Nu kom den længste ( og af mig lidt frygtede) sejltur til Grenada. Her er blevet set pirater, og vejret er meget barsk lige på den tur, som er på 88 mil, men vi havde en fin tur med 3 – 9 sek.m. og moderat sø. Vi fulgte med 2 andre både og anduvede Prickly Bay på Grenada i bulder mørke, vil ikke fortælle, hvordan det gik til! Men alt gik godt, og nu ligger vi her og nyder livet.
En af dagene her tog vi på en rundtur med 6 andre sejlere. Vi lejede en taxa og kørte hele dagen på den smukke ø, med regnskov, vandfald og så en gammel coco-fabrik, der er her de laver cacao og chokolade, som var en stor exportvarer, inden Ivan–orkanen ramte i 2004 og væltede coco-træeren. Vi kom også ind på en Nutmeg (muskatnød) fabrik, det er stadig den største exportvare i landet. Og tilsidst en turistfælde med en sø og een abe, som nok kommer frem kl. 14 og 16. !!

Vi har ligget et par dage i nabo-bugten Hog Island, sammen med andre FTLF sejlere ”Pura Vida” m. Lisbeth og Christian, og badet og gået tur, og venter nu på besøg imorgen den 30.1. af Tobias på 12 og far Henrik. Prickly Bay ligger lige ved lufthavnen, så vi kan holde øje med flyet.
Vejret har været ret blandet, faktisk har det regnet rigtig meget og blæst , men det skulle stilne af i febr.
Fregatfuglene og pelikaneren flyver igen, og en enkelt abekat her vi set.

En - ”Det–er–svært- at være-sur” – hilsen fra
Torben og Anne Mette
Og stort tillykke til Kasper som har fødselsdag idag.
S/Y Espresso på tur - 2009

onsdag den 28. januar 2009

Udsigt fra Lejligheden
Efter endt arbejdsdag

Endnu et blegansigt efter arbejde


Første kig efter ½ år



Hansen på vægten før afgang iført lokal klædedragt





mandag den 26. januar 2009

Der arbejdes i cockpitttet
Lokal hjælp købes

Udsigt fra lejligheden
Indenfor i air condition



Der bundmales - stadig




Der bundmales













søndag den 25. januar 2009

Solnedgang over Chaguaramas, Trinidad
Der skal vand på

Espresso på vej til sit rette element


Dinkyen samles




Der tørres vasketøj på land




lørdag den 24. januar 2009

Smukke Grenada
Huse på Grenada Vi får forklaring på coco frugten


Der smages på coco



Cocotræ på turen





torsdag den 22. januar 2009

En "affekat"
Vandfald på Grenada

Muskatnødden tørres


Skaller pilles fra kerner



Her fiskes