St. Barth, St. Martin til St Croix - April 2009
Vi klarede fint passagen til St.Barth og kom ind på en ankerbugt med rigtig mange både, ja det var første gang vi mødte så mange, en blanding af mega yachter, færger, motorbåde og speedbåde. Vi nærmer os de mere turistede charter destinationer. Fik kastet ankeret mellem de andre, hvor vi kunne se mange var ”langtidsliggere”, spændte tog vi dinkyen for at kigge på byen Gustavia (efter kong Gustav) som er hovedstaden på den tidligere
svenske kolloni. Gaderne havde gamle svenske navne, som dog var blevet ”franskiseret”.
Og her fik vi et kulturchok: mange og kun hvide jetset unge, der futtede afsted i golfbiler, beach- buggies eller sportsvogne. Vi troede, vi var kommet ud af kurs og endt på den franske Riviera. Cucci og Dior butikker domminerede, gad vide om vi kunne føle os tilpas her? Fik en øl og kaffe, og troede vi havde købt cafeen. Indklarerede og lå en nat på den urolige men smukke ankerplads, som var omgivet af små klippeøer, helt forskellig fra de andre enkeltliggende øer hidtil. Efter denne nat fandt vi en bugt, ”lige rundt om hjørnet”..... hvor der var fred og 12 ankerbøje, hvor vi fik den ene. Det havde været godt, hvis det ikke blev så skidt !!
Her begynder en rigtig træls dag. Vi vågner om morgenen efter en MEGET urolig nat, nordlig swell, og opdager at gummibåden m. motor har slidt sig løs og er forsvundet i nattens løb. Det er bare det, der ikke må ske. Hansen reagerede impulsivt (hvad der ellers ikke ligner ham !) ”vi må sejle ud og finde den ”. Op med ankeret og de næste 2 timer sejlede vi med vinden, troede vi så den, men det var en grå hval. Hummøret kørte op og ned og nu de trælse timer tilbage for motor og mod-vind/sø. Ind til Gustavia, hvor det imellemtiden var blevet forbudt at gå til kaj pga swell, men ind skulle vi og afsted for at se om vi kunne købe ny dinky. Efter rigtig dårlig erfaring fra Trinidad med det umulige i at få fat i en ny, var det med bange anelser vi fandt et udstyrsforretning. Vi ventede gæster om en uge på St. Martin, så det var ret alvorligt., da man ikke kan sejle her uden en dinky.
Vi mødte et par unge franskmænd, som var sikre på, de havde set den forankret til den bøje, vi havde ligget ved – og – ud igen de 2 mil- og opdager, at det bare er en, der har reserveret den bøje vi lå ved – surt- surt- surt. Det var lørdag og alt var lukket, så nu besluttede vi at sejle til St.Martin i en fart, hvor vi vidste der var en lille marina Lonvilliers – i bugten Ance Marcel, hvor vi kunne lægge til.
20 mil senere fandt vi den, og glade var vi for endelig at ligge roligt, så skippers kone kunne få sovet lidt. Sød marinamand, som kendte en der solgte brugt dinky, men den var med hård bund, og vi skulle nu ha en, der kunne foldes sammen til atlant-passagen.
De næste dage blev brugt til at køre med taxa til hovedstaden, Marigo by.
.Heldigvis kunne vi straks købe en ny hos Budget Marine og fik en 6 hk motor for ialt 12.000 kr. den blev leveret i marinaen, inden vi kom tilbage med taxa.
Nu klar til at angribe St. Martin, som er delt i en fransk og en hollands del -vi sejlede ind i Marigot lagune, som er en stor indsø, hvor grænsen mellem den franske og den hollandske del markeres med enkelte pæle i vandet. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvilken del vi lå i.
Og så kom Sønderborgfolket, vi hentede i lufthavnen, flyene landede lige ned over hovederne på os, men først en rimelig lang dinkytur. Hyggeligt at se nordland-klædte-folk, som dog hurtigt blev klædt af. Vi måtte dele dinky turen i 2 dele, da denne dinky er lidt mindre, og tar en del søer, da den ligger lidt lavt med sin gummibund.
Tue, Ruth og bror Svend var kommet ombord, og vi planlagde at se St.Martin i lejet bil, og da det var gjort, sejlede vi til en dejlig ankerbugt- Grand Anse Bay-.udenfor lagunen, igen havbad, havskilpadder og stribede fisk ! Herfra skal sejlturen til St.Croix begynde, og vi skal starte ved 18-tiden for at komme ind i dagslys gennem koralrevet på st. C., som er den sydligste af de gamle Dansk Vestindiske øer. 90 mil - en pragtfuld natsejlads i medvind og stjernerne og lidt måne lyste havet op. Skiftedes til at ligge på kistebænken og kigge op, når man var på vagt, dvs Tue var nu altid på vagt, for han havde besluttet sig for, at hans faste køje var styrbord kistebænk i cockpittet (også i regn og blæst – sej fyr!).
Næste afsnit fra de gamle øer !
Ohøj fra skipper Torben og Anne Mette
fredag den 1. maj 2009
søndag den 5. april 2009
18. rejsebrev fra Antiqua til St.Kitts og Statia, marts 2009
Antiqua til St.Barth
Nu var det tid til at komme videre fra Antiqua – og nu var det nye øer, som skulle besøges. De kommer nok til at savne Torben i English Harbor, hvor han var fuldt beskæftiget et par dage med en motor på et dansk skiv og en lille fransk Maxi !
Planen var at sejle til Montserrat , som ligger ca. 26 mil mod vest (medvind – yes !). Øen er den eneste med en aktiv vulkan i Caribien, man kan se røgsøjlen på lang afstand, og så sent som 2004 var der udbrud. Hovedstaden blev i 1999 fulstændig ødelagt af aske, en katastrofe for et lille land/ø på 10.000 indbyggere. Nu er der kun 2500 tilbage, da alt gik istå i 99, og den eneste havn som lå i hovedbyen blev fyldt med lava en mil ud i havet. Faktisk får du aske på båden, når du sejler på læsiden. Man forsøger at udgrave byen og genoprette hoteller og villaer, som tidligere skulle ha været smuk og driftig.
Kl. 6 om morgenen startede vi mod Montsserat, og da vi kom til øen ved 13- tiden var det umuligt at ligge i ankerbugten pga swell. Nu var gode dyr rådne – kunne vi nå en anden ø inden det blev mørkt – op med alle sejl og fuld motor. Vi håbede at kunne nå Nevis, og mente også at kunne finde bugten i mørke, da det så rimelig nemt ud på havnelodsen. Heldigvis havde Torben sat en time forkert af på navigatoren, og det blæste op, så kl. 17.45 (et kvarter før solnedgang) fandt vi en bøje på den eneste anker-red på Nevis. Godt vi kom i dagslys, da havnelodsen ikke passede, og der var fyldt med net og bøjer og lokale fiskerbåde og et enkelt vrag, der hvor vi havde tænkt os at ”parkere”.
Næste morgen, efter en urolig nat for bøje, sejlede vi 10 mil for motor til naboøen St Kitts, og fandt en lille marina, herligt at ligge stille. Var lidt spændte på om der var moscitos da bugterne omkring hed ”Rodden Bay” og ”Bog Bay” og ”Moscito Bay”, men byen var fuld af meget venlige mennesker, nem indklarering, service og ren by, Basseterre.
Lejede taxa for en dag – 80 US dollas, og fik en fantastisk rundvisning af en sød chauffør. Der var en flot ruinborg (museum), botaniske haver og lokal batic-fabrik, det er længe siden vi har set en så driftig Caribisk ø. Ruiner af sukkermøller, som på alle øerne, står som et minde om slavetiden.
Efter et par dage her skulle vi videre mod nord, næste ø i rækken var Statia (St.Eustatius), spændende hvad valuta de bruger her – euro - gylden– dollas ? Øen er Hollands, og i flaget er der 5 stjerner, een for hver af de Hollandske Atiller, Saba-Statia-Bonair-Curasao-Aruba, men der er kun Statia tilbage , de andre har meldt sig ud af fællesskabet. Øen er vældig stejl med høje skrænter ned mod havet – og en under-og overby , ligesom på Helgoland – dog ligger underbyen under vand ! Der bliver talt hollandsk på øen, og gadenavnene er på hollandsk. Nu er vi kommet til ”bøje-land”, her skal man købe ankerbøje i bugten, der er også for dybt til at ankre. Og bugt er måske så meget at kalde det, øerne i denne række af ”småøer” har ikke bugter, men du ligger på vest- læ-siden, og der er vældig uroligt. Vi var faktisk eneste skiv i lang tid, og man må også sige, at udsigten var begrænset smuk. Der lå det ene tankskiv efter det andet på ”reden”, i den tid vi har sejlet her, har vi intet set til erhvervs trafik, før nu. Det var et omladningssted for olie, ikke olie øen skulle bruge, men afgifterne for omladningen.
Mens vi ventede på bedre vejr, gik vi tur til et vulkankrater, hvor vi på vejen så slanger og meget pudsigt , eremitkrebs på bjergsiderne. Gad hvide hvordan de er kommet derop ?
De kom rullende ned om benene på os, når de trak kloen ind i sneglehuset, jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket ? Desværre så vi ingen liguaner, som også skulle bo her.
Nu lovede de blæsevejr – og så er det jo bare om at komme på havet – igen ! Efter 4 dage på Statia sejlede vi de 28 mil til St. Barth, hvor vi på vejen så en sejlfinnefisk, fik dog ikke taget billede af den, så den må I selv slå op i en fiskebog.
Nu slut med dette brev – næste gang får I - lidt for spændende nyt -fra de franske øer !
Vuggende – blæsende - men også palmesus-solhilsen fra
Torben og Anne Mette
Nu var det tid til at komme videre fra Antiqua – og nu var det nye øer, som skulle besøges. De kommer nok til at savne Torben i English Harbor, hvor han var fuldt beskæftiget et par dage med en motor på et dansk skiv og en lille fransk Maxi !
Planen var at sejle til Montserrat , som ligger ca. 26 mil mod vest (medvind – yes !). Øen er den eneste med en aktiv vulkan i Caribien, man kan se røgsøjlen på lang afstand, og så sent som 2004 var der udbrud. Hovedstaden blev i 1999 fulstændig ødelagt af aske, en katastrofe for et lille land/ø på 10.000 indbyggere. Nu er der kun 2500 tilbage, da alt gik istå i 99, og den eneste havn som lå i hovedbyen blev fyldt med lava en mil ud i havet. Faktisk får du aske på båden, når du sejler på læsiden. Man forsøger at udgrave byen og genoprette hoteller og villaer, som tidligere skulle ha været smuk og driftig.
Kl. 6 om morgenen startede vi mod Montsserat, og da vi kom til øen ved 13- tiden var det umuligt at ligge i ankerbugten pga swell. Nu var gode dyr rådne – kunne vi nå en anden ø inden det blev mørkt – op med alle sejl og fuld motor. Vi håbede at kunne nå Nevis, og mente også at kunne finde bugten i mørke, da det så rimelig nemt ud på havnelodsen. Heldigvis havde Torben sat en time forkert af på navigatoren, og det blæste op, så kl. 17.45 (et kvarter før solnedgang) fandt vi en bøje på den eneste anker-red på Nevis. Godt vi kom i dagslys, da havnelodsen ikke passede, og der var fyldt med net og bøjer og lokale fiskerbåde og et enkelt vrag, der hvor vi havde tænkt os at ”parkere”.
Næste morgen, efter en urolig nat for bøje, sejlede vi 10 mil for motor til naboøen St Kitts, og fandt en lille marina, herligt at ligge stille. Var lidt spændte på om der var moscitos da bugterne omkring hed ”Rodden Bay” og ”Bog Bay” og ”Moscito Bay”, men byen var fuld af meget venlige mennesker, nem indklarering, service og ren by, Basseterre.
Lejede taxa for en dag – 80 US dollas, og fik en fantastisk rundvisning af en sød chauffør. Der var en flot ruinborg (museum), botaniske haver og lokal batic-fabrik, det er længe siden vi har set en så driftig Caribisk ø. Ruiner af sukkermøller, som på alle øerne, står som et minde om slavetiden.
Efter et par dage her skulle vi videre mod nord, næste ø i rækken var Statia (St.Eustatius), spændende hvad valuta de bruger her – euro - gylden– dollas ? Øen er Hollands, og i flaget er der 5 stjerner, een for hver af de Hollandske Atiller, Saba-Statia-Bonair-Curasao-Aruba, men der er kun Statia tilbage , de andre har meldt sig ud af fællesskabet. Øen er vældig stejl med høje skrænter ned mod havet – og en under-og overby , ligesom på Helgoland – dog ligger underbyen under vand ! Der bliver talt hollandsk på øen, og gadenavnene er på hollandsk. Nu er vi kommet til ”bøje-land”, her skal man købe ankerbøje i bugten, der er også for dybt til at ankre. Og bugt er måske så meget at kalde det, øerne i denne række af ”småøer” har ikke bugter, men du ligger på vest- læ-siden, og der er vældig uroligt. Vi var faktisk eneste skiv i lang tid, og man må også sige, at udsigten var begrænset smuk. Der lå det ene tankskiv efter det andet på ”reden”, i den tid vi har sejlet her, har vi intet set til erhvervs trafik, før nu. Det var et omladningssted for olie, ikke olie øen skulle bruge, men afgifterne for omladningen.
Mens vi ventede på bedre vejr, gik vi tur til et vulkankrater, hvor vi på vejen så slanger og meget pudsigt , eremitkrebs på bjergsiderne. Gad hvide hvordan de er kommet derop ?
De kom rullende ned om benene på os, når de trak kloen ind i sneglehuset, jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket ? Desværre så vi ingen liguaner, som også skulle bo her.
Nu lovede de blæsevejr – og så er det jo bare om at komme på havet – igen ! Efter 4 dage på Statia sejlede vi de 28 mil til St. Barth, hvor vi på vejen så en sejlfinnefisk, fik dog ikke taget billede af den, så den må I selv slå op i en fiskebog.
Nu slut med dette brev – næste gang får I - lidt for spændende nyt -fra de franske øer !
Vuggende – blæsende - men også palmesus-solhilsen fra
Torben og Anne Mette
søndag den 29. marts 2009
Billeder til 18. rejsebrev fra St.Kitts og Statia
Vindsiden af St.Kitts set mod syd
Slange i skoven på vej til vulkanen på Statia
Udsigt fra borgen på St.Kitts, Nevis i baggrunden
Ibis´er på rede (dem fra krydsorderne)
fredag den 27. marts 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
