fredag den 1. maj 2009

19. Rejsebrev ,St Barth, St. Martin til De Dansk Vestindiske Øer

St. Barth, St. Martin til St Croix - April 2009

Vi klarede fint passagen til St.Barth og kom ind på en ankerbugt med rigtig mange både, ja det var første gang vi mødte så mange, en blanding af mega yachter, færger, motorbåde og speedbåde. Vi nærmer os de mere turistede charter destinationer. Fik kastet ankeret mellem de andre, hvor vi kunne se mange var ”langtidsliggere”, spændte tog vi dinkyen for at kigge på byen Gustavia (efter kong Gustav) som er hovedstaden på den tidligere
svenske kolloni. Gaderne havde gamle svenske navne, som dog var blevet ”franskiseret”.

Og her fik vi et kulturchok: mange og kun hvide jetset unge, der futtede afsted i golfbiler, beach- buggies eller sportsvogne. Vi troede, vi var kommet ud af kurs og endt på den franske Riviera. Cucci og Dior butikker domminerede, gad vide om vi kunne føle os tilpas her? Fik en øl og kaffe, og troede vi havde købt cafeen. Indklarerede og lå en nat på den urolige men smukke ankerplads, som var omgivet af små klippeøer, helt forskellig fra de andre enkeltliggende øer hidtil. Efter denne nat fandt vi en bugt, ”lige rundt om hjørnet”..... hvor der var fred og 12 ankerbøje, hvor vi fik den ene. Det havde været godt, hvis det ikke blev så skidt !!

Her begynder en rigtig træls dag. Vi vågner om morgenen efter en MEGET urolig nat, nordlig swell, og opdager at gummibåden m. motor har slidt sig løs og er forsvundet i nattens løb. Det er bare det, der ikke må ske. Hansen reagerede impulsivt (hvad der ellers ikke ligner ham !) ”vi må sejle ud og finde den ”. Op med ankeret og de næste 2 timer sejlede vi med vinden, troede vi så den, men det var en grå hval. Hummøret kørte op og ned og nu de trælse timer tilbage for motor og mod-vind/sø. Ind til Gustavia, hvor det imellemtiden var blevet forbudt at gå til kaj pga swell, men ind skulle vi og afsted for at se om vi kunne købe ny dinky. Efter rigtig dårlig erfaring fra Trinidad med det umulige i at få fat i en ny, var det med bange anelser vi fandt et udstyrsforretning. Vi ventede gæster om en uge på St. Martin, så det var ret alvorligt., da man ikke kan sejle her uden en dinky.

Vi mødte et par unge franskmænd, som var sikre på, de havde set den forankret til den bøje, vi havde ligget ved – og – ud igen de 2 mil- og opdager, at det bare er en, der har reserveret den bøje vi lå ved – surt- surt- surt. Det var lørdag og alt var lukket, så nu besluttede vi at sejle til St.Martin i en fart, hvor vi vidste der var en lille marina Lonvilliers – i bugten Ance Marcel, hvor vi kunne lægge til.
20 mil senere fandt vi den, og glade var vi for endelig at ligge roligt, så skippers kone kunne få sovet lidt. Sød marinamand, som kendte en der solgte brugt dinky, men den var med hård bund, og vi skulle nu ha en, der kunne foldes sammen til atlant-passagen.

De næste dage blev brugt til at køre med taxa til hovedstaden, Marigo by.
.Heldigvis kunne vi straks købe en ny hos Budget Marine og fik en 6 hk motor for ialt 12.000 kr. den blev leveret i marinaen, inden vi kom tilbage med taxa.


Nu klar til at angribe St. Martin, som er delt i en fransk og en hollands del -vi sejlede ind i Marigot lagune, som er en stor indsø, hvor grænsen mellem den franske og den hollandske del markeres med enkelte pæle i vandet. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvilken del vi lå i.

Og så kom Sønderborgfolket, vi hentede i lufthavnen, flyene landede lige ned over hovederne på os, men først en rimelig lang dinkytur. Hyggeligt at se nordland-klædte-folk, som dog hurtigt blev klædt af. Vi måtte dele dinky turen i 2 dele, da denne dinky er lidt mindre, og tar en del søer, da den ligger lidt lavt med sin gummibund.

Tue, Ruth og bror Svend var kommet ombord, og vi planlagde at se St.Martin i lejet bil, og da det var gjort, sejlede vi til en dejlig ankerbugt- Grand Anse Bay-.udenfor lagunen, igen havbad, havskilpadder og stribede fisk ! Herfra skal sejlturen til St.Croix begynde, og vi skal starte ved 18-tiden for at komme ind i dagslys gennem koralrevet på st. C., som er den sydligste af de gamle Dansk Vestindiske øer. 90 mil - en pragtfuld natsejlads i medvind og stjernerne og lidt måne lyste havet op. Skiftedes til at ligge på kistebænken og kigge op, når man var på vagt, dvs Tue var nu altid på vagt, for han havde besluttet sig for, at hans faste køje var styrbord kistebænk i cockpittet (også i regn og blæst – sej fyr!).

Næste afsnit fra de gamle øer !
Ohøj fra skipper Torben og Anne Mette

Ingen kommentarer: