10. Rejsebrev: Fra Cap Verde over Atlanten til Tobago, Caribien

S/Y Espresso på tur

10. Rejsebrev

Fra Cap Verde over Atlanten til Tobogo, Caribien.

Her kommer en lidt mere udførlig beretning om turen over Atlanten, men først skal I se billederne fra fiskeriet til Cap Verde (vedlagt i næste mail) Hvad siger i så ? Den første fisk er en tun, den næste en bonitos, den lille en flyvefisk, og den sidste en Kingfish. Jeg har hørt, at de blev lagt på panden, og spist, det meste af dem i det mindste. Jeg har også hørt, at det var rimeligt dyrt i udstyr, men hvad gør det, når resultater bliver sådan. Gad vide om Hansen mener det samme, når jeg køber en ny kjole!!
Turen forløb ellers stille og fredeligt, det lyder som om, de havde ventet at se mere derude på æ haw, men der var ingen dyr eller sejlere/skibe. Vagten var 3 timer ad gangen, og Erik tryllede som sædvanlig med maden. Man skal vist også være noget af en kunstner for at få 3 dåser spagetti og nogle gulerødder og en dåse skinke til at ligne dyreryg med pommes røsti. En gang imellem måtte det varme opgives, da det gyngede for meget, dvs det var for farligt med varmt vand og åben ild.
De anduvede Tobago i bulder mørke og fik kastet anker i Mann Of War Bay på nord-vest kysten. Og her ligger vi også i skrivende stund – og bliver liggende til juleaften.
Pigerne havde booket et guesthouse i Castara, som også ligger på vestsiden af Tobago, men midt på øen. Og efter en fin, men laaang, flyvetur med overnatning i London, blev de også læsset af en taxa i bulder mørke efter en køretur ad bjergveje i ca. 1 time, kunne besætningen atter forenes. Hertil var drengene sejlet og lå i bugten, eneste problem var, at de pga. swell (stor brænding) måtte svømme i land, da den lånte gummebåd væltede rundt! Og hvor sjovt er det, at svømme med div. grej i delvis vandtætte poser på maven ! men gensynsglæden var stor alligevel, måske også da de så, at vi havde rindende vand og brus.
Det blev til 2 dage i Castara, og derefter sejlede Espresso til Mann-of- war- Bay igen. Da det var umuligt at få pigernes bagage ombord i Castara, var her en anløbsbro til dinkies, som gjorde alting lidt nemmere.
Charlotteville, som er ”byen” her ved bredden, er den nordligste by på øen, en by som består af små skure, hvori forretningerne ligger. Måske har de brød idag ... måske kommer der diesel på torsdag....Pengeautomaten har endnu ikke virket, så turen til hovedstaden på Tobago – Scarborough bliver gjort i enten bus til 8 ttd (1 trinidad/tobago Dollar er = 1 kr.), Maxi-taxa til 11 ttd, eller taxa til 300 ttd. Turen er på 42 km, men det er en meget bjergrig ø med få, men meget snoede veje så turen ta´r 1½ time. Chaufføren skal altid handle lidt undervejs, og snakke, dytte og vinke til alle. Musikken gjalder ud fra kæmpe højtalere på hvert gadehjørne, og folkene her, er nok de sødeste vi har mødt. Alle hilser på os, siger: ”Cool mann”, og når man træder ind i bussen siger man : Goodmorning everybody” , og i maxi taxen, som kan rumme en 20 personer, spilles der høj raygay – musik.
Vi ligger fint i bugten med ca. 8 andre både, faktisk 3 danske og 2 norske.De første 5 dage boede Bente og jeg på guesthouse lige ned til vandet, da der var lidt trangt på Espresso. Den 17. dec. vinkede vi farvel til Benny, og nu sejler vi frem og tilbage i en lånt dinky, som ta´r en del vand ind. Ny motor har vi fået sendt fra Trinidad, men vil nok sejle derned for at se på ny gummibåd, som vores forsikring har at bevilliget os.

Ellers er tempoet ved at blive som de lokales, og da vi ikke kan købe ret meget i forretningerne, spiser vi en del ude på de to restauranter, der er her. Og der bliver af og til spurgt hvad vi vil ha´, og så spørger man, hvad de har idag - ret nemt, da de kun har kylling og fisk. På gaderne går hunde og køer og især mange høns, som skuler til os, når vi sidder og spiser noget af ”familien”. Alt foregår i fri luft og korte ærmer, vi er dog blevet lidt overraskede over vejret, da det faktisk regner meget og temp. er 27- 30 grader, så det er voldsomt fugtigt. Intet kan tørre, og alt der har fået saltvand suger fugt (puder, madrasser og håndklæder m.m.) men så er der et vaskeri i byen, som har 3 maskiner stående ved siden af computerne, da det også er netcafé ! Her afleverer man sit snavsede, våde, ildelugtende tøj, og får det igen næste dag for 35 kr. Her bliver sagt, at regntiden endnu ikke er slut, den slutter til januar. Idag har vi været i regnskoven med en guide, dog var der mere regn og skov end dyreliv. Her vokser også bambus, som er 10 - 20 meter høje og 10 cm i diam. som blandt andet bliver brugt som afstivning i byggeriet, som vores tømrermester Benny bemærkede: ”et godt-nok-stillads”. Vi så en enkelt sommerfugl, og nogle meget hurtigt flyvende kollibrier, guiden var vores første taxachauffør, her har alle mange jobs.
I bugten hvor vi ligger, flyver der fregat-fugle og pelikaner og papagøjer rundt, fiskerne har nogle små åbne joller med to bambusstænger ud til hver side – og 2 hastigheder – fuld kraft frem eller tilbage.
Om aftenen samles alle ude på gaderne og drikker rom af flasken, mens musikken kan høres over hele øen, rastafa-håret er gemt under en hæklet hue, og de små børn har de sødeste frisurer med perler og fletninger.
Vi har lidt svært ved at komme i julestemning, men her er en del plastic jule-træer med lys, og plastic-giualanter, og de to dåser Confit de Ganard , som er købt i Frankrig ligger klar. Erik er gået i tænkebox mht. til rødkålen og risalamenten! Vi regner med at holde juleaften på stranden, men mere herom senere.
I aften Torsdag er der barbecure : Fisk eller kylling!


Mange hilserne- COOL MANN- fra besætningen
Bente, Erik, Torben og Anne Mette