6. Rejsebrev fra Portugal Algarvekysten

S/Y Espresso på tur
6. Rejsebrev sept. 2007

Kære familie og venner

Er vi ved at blive lidt portu-gale ? JA !

Nu har vi været i PT siden den 18.8. og vi bliver mere og mere glade for at være her. Jeg sluttede i Sines på vestkysten, og det blev et længere ophold end først tænkt. Da vejret ligesom viste sig fra en mere blæsende side end forventet på denne årstid. 8 dage blev det til, så nu ved vi, at byen har 9.500 indb., er kendt for sin olieindustri, som vi heldigvis var forskånet for at se på, da marinaen lå fint besyttet mht. udkig til gas-beholdere og skorstene. Faktisk har Sines skrevet sig ind i moderne dansk historie (dog uden at vi vidste en dyt om det !), da de 166 gigantiske brosektioner til Østbroen over Storebælt blev svejst sammen her. Som alle steder i PT ligger her en borg højt over byen, og her står Vasco da Gama, som fandt søvejen til Indien (1469 – 1524) og skuer ud over Atlanten. Han er født her og alt står i VdG ´s tegn, gader og pladser, kirker og cafféer hedder Vasco da Gama. Tiden her gik med ” farmer-walks” til supermarkedet , som altid ligger langt væk og op ad bakke, måske fordi vi starter i kote 0 ! Og hyggeligt samværd med de to svenske både, vi havde det vældig ”roligt”.
På 8. dagen endelig afsted ud på Atlanten i ingen vind og store dønninger, ja faktisk blev jeg søsyg ! Det blev en rigtig lang dag på 77 mil. Her passerede vi en til af milepælene på turen – Cabo de Sâo Vincente, europas sydvestligste punkt.
Her har Henrik Søfareren i 1421 grundlagt sin berømte søfartsskole med førende astronomer, kan lidt sammenlignes med vore dages Cape Canaveral i Florida. Herfra vovede folk sig, som i vore dages rumalder ud i det ukendte. Sådan havde jeg det også lidt ! da det viste sig, at ankerpladsen ved Sagres ,som vi havde tænkt os at overnatte på, var alt andet end venligsindet, alt for åben og urolig. Vi fortsatte til Lagos, nu på Algarve-kysten, hvortil vi kom i buldermørke. Lidt ærgeligt da man kunne skimte konturerne af
de bizarre, gyldne klippeformationer, som kysten er kendt for.
Men det blev dag igen, og da vi slog øjnene op, kikkede vi på den flotteste palme-promenade, og blev efter snak med imigration lukket ind i en meget elegant (dyr) marina, men vi fik noget for pengene, for der lugtede vældig meget af kloak !
S/Y Miss Blue, den ene af de svenske både, som vi fulgtes med fra Sines, bestilte tid til over-vintring her. Vi har faktisk mødt flere, som havde Lagos som mål, og så starter på videre sejlads til næste forår. Lagos by er, som alle pt. byer meget charmerende, granitmønstrene på fortorvet, hvide huse, opad bakke og nedad bakke, sol og varme! Og så er der utroligt mange englændere, det var længe siden vi havde mødt turister.
Her kunne vi komme (betale) på nettet og fik sendt billeder hjem til jer. De kommer i lidt spredt fægtning, men håber det går. Fra Lagos sejlede vi efter 2 dage den lange tur på 5,7 mil! til en ankerplads v. en lille by Alvor. Her havde jeg været for 18 år siden og huskede den som yderst pæn og lokal, men det havde ændret sig en hel del. Vi tog gummibåden ind, og her lå den ene engelske pub efter den anden, husene var lidt sølle, og anker-liggerne lidt det samme, havde virkelig også ligget der i mange år.

Herfra startede vi videre mod øst, dvs motoren gik ikke rigtig igang, og Torben måtte sætte nogle ledninger på, der var hoppet af, så begyndte varmealarmen at hyle, og det var jo gode tegn, for den havde ikke virket før! Lå sådan lidt skidt i en meget smal rende m. tidevand og måtte lige kaste anker, mens maskinmesteren også ordnede dette. Nu sejlede vi 44 mil til Faro, som jeg kun kendte som charter-lufthavnen, og med et delta man kan se, når man lander.
Men her fandt vi et lille paradis, Parque Natural da Ria Formosa, som er et kæmpestort fredet naturreservat, som strækker sig 50-60 km fra Faro østover til den spanske grænse. Bugten består af en stribe lave, bevoksede sandklitter med mængder af skaldyr og fisk i vandet. Storkene flyver rundt her, forstår måske godt de ikke gider flyve helt til DK ! og i baggrunden bjergene. Vi må dog sejle 20 min ind til byen Olhão for at tanke vand en gang imellem.
Vi har nu ligget her for anker ved øen Is. Da Culatra i 5 dage og fulgt det lokale fiskerliv. Der bliver sejlet ud af de større fiskerbåde ved 3 tiden om morgenen, men alle de små fiskere kommer forbi os, når det begynder at blive lavvande. Så går de i land på sandbankerne, her er et tidevand på 2.6 m, så det løber rimelig stærkt, og samler snegle og muslinger, som er daglig spise her. I det hele taget er det fisk, fisk og fisk vi spiser, måske lige undtaget en dåse, jeg havde købt, for at finde frem til brugbar dåsemad på de lange havpassager. Måtte ringe til Rute, vores svigerdatter, for at spørge hvad vi spiste, og hun svarede, at det ville vi ikke bryde os om at vide !!! Ok den dåse blev droppet.
Her findes også en del ”havsigøjnere”, som jeg har døbt dem, både, der er ”strandet” ,med sejlere der ikke kommer videre. De har ligesom bygget kolonier rundt omkring, og samles på caféen op ad dagen.
Når vi nu snart er trætte af at bade i det tyrkisblå, 23 grader varme Atlanterhav på den 50 km lange øde sandstrand !! sejler vi til Olhão igen, hvor vi skal købe ind og hente Harald i Faro den 4. sept.. Så sejler mændene til Madeira, mens jeg ta´r et smut til Lissabon og besøge Rute og Rasmus. Turen til Madeira er beregnet til at tage 4 – 5 dage, men mere herom senere. Vi glæder os til at se Harald og høre nyt fra DK.

Her er opgaverne – hvilken solfaktor idag – og hvilken bikini ?

Mange kærlige hilsener fra S/Y Espresso
lettere halvbrune - Torben og Anne Mette

NYHEDER:

- var inviteret til sølvbryllup den 28.8. som special guests på S/Y Miss Blue.
- Indviede hæk grillen den 31.8. – fungerede perfekt – med tunbøffer.