7. Rejsebrev: Fra Portugal over Madeira til Gr. Canaria

S/Y Espresso
7. Rejsebrev sept. 2007

Hej alle derhjemme – regner det?

Ups - her er det lige 30 grader vind 9 sek.m. fra nø –og vi ligger i Las Palmas på Gr.Canaria.

Og hvordan er vi så kommet hertil ? Harald blev modtaget i lufthavnen i Faro af Torben efter, at han havde vinket farvel til mig på stationen inden, hvor jeg havde sat mig i toget til Lissabon. Lidt ked af, at jeg ikke var der til at ta´ imod, men de unge mennesker i Portugal skulle selv rejse til DK, så ville jeg se dem, var det om at komme afsted. Derfor først togturen: Det er ikke B-toget fra Holte til Nørreport det her, de flotteste kupeer med aircondition, tv. ”rulleoplysning” med: - hvor man var, næste station – og temperatur ude og inde. 23 grader inde – 39 grader ude. Jeg kørte fra den ene ende af Algarvekysten til den anden – omtrent. Forbi turist siloerne i Albufeira m.m., underligt, når man havde ligget helt ”turist-frit” i sydøst-portugal, derefter var der et par timer ind i land , meget tørt og afsvedet. Vegetationen var oliventræer og kork-eg. Næste gang du åbner en flaske rødvin, eller træder på et korkgulv, så er det nok portugisisk korkeg. Her dyrkes et af naturens geniale påfund i så stor stil, at Portugal i dag er verdens største producent af kork. Barken løsnes fra egens stamme, uden at træet ta´r skade, og den første skrælning sker, når korkegen er 10 – 15 år gammel. Den gode kvalitet , den såkaldte sårbark skrælles med 8 – 10 års mellemrum i 5 – 10 cm tykke lag. Efter skrælning står træet tilbage med en ildrød stamme, i folkemunde er det blevet til, at træet rødmer, fordi det ikke har tøj på!
Efter 3 timer kom jeg gennem landskabet lige syd for Lissabon, som er dækket af rismarker og storke! Kørte med toget hængende under den store bro over Tejo-floden og endte på en stor hovedstads-station, hvorfra jeg skulle skifte, og ved hjælp af nogle flinke portugisere lykkedes det at få stukket en billet i automaten til Metroen. Videre med lokaltoget til Oeires, som er en strækning ligesom Helsingør –København.
Havde nu 3 dage hos Rute og Rasmus, hyggeligt at se dem igen, og fik også oplevet andre dele af Lissabon, bl.a. byområdet Bairro Alto, som skulle være et meget livligt, lokalt område, hvor man bliver advaret mod lommetyve, men intet skete ok. man er jo heller ikke helt ung mere. Og så med meget tidligt fly lør.8.9. kl. 7.30 til Madeira, som jo er en indenrigsrute her, så den går 7 gange om dagen og ta´r 90 min.
Nu var det jo ikke til at vide, hvor langt Espresso var kommet , men efter en snak med Jytte, Haralds kone, kunne det tage fra 4 til 6 dage, så jeg måtte se at finde et sted at overnatte. Søfolkene ville ikke anduve Funcal på Madeira, men en ø 40 mil øst for som hedder Porto Santo, og der ville jeg jo gerne stå, når de sejlede ind. Fik spurgt, hvor der lå et vandrehjem og vandrede op ad (igen) og kom til nogle smukt restaurerede gamle huse, hvor den opvakte unge mand i receptionen vist godt var klar over, at jeg ikke ville ligge på en 15 sengs stue, så jeg fik det fineste dobbeltværelse med bad, bidét og brus til 22 eu. Ca. 150 kr. og så kunne man være to til prisen ! Jeg var nok den ældste på stedet, og de unge mennesker troede vist nok, at jeg var hende der gjorde rent !
Næste morgen, før det blev lyst var jeg afsted med min kuffert til færgen til Porto Santo, som kun gik een gang om dagen. Havde lidt bøvl med at forklare, at jeg skulle ha en enkelt billet til en øde ø, men det lykkedes. Nå helt øde var den nu ikke, men meget smuk og tør vulkanø. Endelig kom den længe ventede sms – vi er der kl. 13.00 og kl. 14. 00 vinkede jeg til dem fra moelen. Herligt at se dem og hilse på Harald, som startede en rigtig god vane : Han ville gi´ middag hver gang vi anduvede et ny havn ! (læg lige mærke til det evt. påmønstrende besætninger!!)
Dette er et mundtligt referat jeg fik om deres 4½ døgns tur fra Faro til Madeira.
1.døgn meget vind og søsyge , de næste 3½ døgn – stille for motor – meget stille for motor – meget, meget stille for motor. – havblik for motor. Hundredevis af havskildpadder som flød i overfladen og lignede plastikposer.
Næste dag lejede Harald en bil til os, og vi kørte øen rundt – den er 9 x 13 km, men store vulkaner og den østlige del er ørken, men den har en 9 km lang sandstrand i modsætning til Madeira så mange ta´r dagture hertil for at bade.
På de øde veje var der indrettet små grillpladser i palmeskygge m. masser af firben. Der bliver i det hele taget gjort utroligt meget for at holde naturen ren og beskyttet. Efter et par dage var den ø ligesom set, og vi sejlede de 44 mil til Funcal, hovedstaden på Madeira. Her blev vi igen overrasket over, hvor få både der var . Dog mødte vi en dansk båd ”Orbit” med at ungt par som havde købt den for 2 år siden, den var apteret på Hvalsted (for indviede) og havde haft et klaver ombord!
Madeira må I selv læse om i rejsebøgerne, da vi havde været der for et par år siden, blev det ikke til meget tur, kun en enkelt levadavandring for Harald og Torben.
Nu var planen så turen til Canarieøerne, som jeg letsindigt havde sagt ja til at deltage i. 2½ døgn - 2 nætter skulle jeg sejle med, og det gik jo, men det vil ikke være rigtigt at sige, at det var mig der navigerede os over havet.
Vi var blevet anbefalet den nordøstlige side, en lille ø der hedder Graciosa, som viste sig at være en rigtig ”paradis ø”, kun sand og vulkaner og en fiskebefolkning på 500 hoveder, som de havde dækket med nogle meget specielle, lokale ø-hatte, som Harald jagtede , dog uden held. Han ville forfærdelig gerne ha´ haft sådan een, vi ved ikke, om det var til Jytte, men han truede nu selv med at gå med den.
Havnen havde ingen vand og el, men til gengæld var havdefogden på sommerferie, så det var gratis. Her blev vi i 4 dage, da det blæste meget, og tiden gik kun med badning og spisning og andre ”travle” ting. Mañana – er her udtryk for uanstændigt hastværk !
Nu blev der talt om forskellige muligheder for at sejle derfra, og det endte med at Harald og Torben igen tog et godt stræk over et døgn – og jeg tog færge, bus og fly fra Lanzarote til Las Palmas. Det havde vist været en ret urolig tur, Atlanten er ikke kun store dønninger!

Her er vi nu, og Harald tog hjem igår, det har været hyggeligt at have en erfaren sømand ombord, som kunne komme med gode ideer m.m. Nu er planen at se Gran Canaria og øerne omkring.

Kærlig hilsen fra Torben og Anne Mette på S/Y Espresso
-og billederne kommer som sædvanlig senere – her er ikke net i havnen, så der kan være lidt langt imellem mailene.

PS.Tak for mails hjemmefra – det er altid hyggeligt