11. Rejsebrev: Nytår på Trinidad og tur til Grenada

S/Y Espresso på tur

11. Rejsebrev - 21. jan. 2008

Hallo igen venner og Familie

RIGTIG GODT NYTÅR

Allerførst tak for jule- og nytårs-mails og sms´er, det er rigtig dejligt at høre hjemmefra.
Selv om det er længe siden kommer her beretningen helt tilbage fra juleaften 2007.

Vi holdt julemiddagen i Bente og Eriks lejlighed på land i Charlotteville,Tobago, de gemte dåser fra Frankrig med ”Confit de Ganard” = And i eget fedt, blev åbnet og varmet 15 min i ovnen, dertil rødkålssalat med appelsiner og kartofler (ikke brunede – det skulle jo være anderledes) . Det smagte forøvrigt rigtig godt, og nu kom udfordringen med ris-alamenten ! Da de løse ris havde kogt i 2 timer med tilsat mælkepulver og vand, lignede de risengrød, deri blev der hældt hakkede mandler, og sovsen bestod af cocktailbær i selvlysende mandel-essens-saft. Bente havde, som den eneste husket gaverne, det var lidt pinligt, men jeg fik i sidste øjeblik købt en kasket til Torben, hvorpå der ret originalt stod ”Tobogo and Trinidad ” i nogle grumme sort røde farver.
Musikken fra gaden var ret voldsom, det var vores tolder, som var DJ på sit eget udendørsanlæg, og Torben greb chancen, og spurgte om han ville sætte vores Wham- CD på. Det var fint at høre ”Last Christmas” ud over hele øen. Efter middagen gik vi til en dansker koloni, som bestod af 6 både, der havde samlet sig i en gårdhave. Vi gik omkring et plast-juletræ med mange kulørte lamper, og på bordet bestod pynten af tørrede små flyvefisk, de lignede gennemsigtige engle ! En fin anderledes juleaften.

Efter endnu en dag her, i det nok mest lokale Caribien, satte vi kurs mod Trinidad, hvor vi håber på at få fat i en ny dinky. Det blev en fin tur i medvind og 74 mil senere, med en enkelt overnatning i en urolig bugt på Tobago, anduvede vi Chaguramas på Trinidad. Chaguramas er et stort indhegnet marina-område med alt til bådfolket og også over-vinterende både på land. Her har FTLF kontaktperson, Hannah, som dog var på ferie.
Efter indklarering igen, selv om Tobago og Trinidad er samme land – pudsigt! Skulle vi ud at se på omgivelserne. Her anbefales det at ta´ taxa, når man skal til byen, og det råd fulgte vi. Hovedstaden Port of Spain er en vældig fin og støjende by - masser af liv i gaderne og mange butikscentre med aircon.
Den sidste dag med Bente og Erik, som skulle flyve nytårsaften, tilbragte vi i en bugt, der hedder Scotland Bay, hvor vi kunne bade, og Hansen svømmede om kap med en skildpadde - padden vandt. Vi kunne høre brøle-aberne i skoven, og på hjemturen til havnen mødte vi en flok delfiner, og over en lille ø i bugten svævede gribbene rundt sammen med de søde, klodsede pelikaner, så der findes mange andre dyr her, end de små stikkende.
Efter at have vinket farvel til Bente og Erik, skulle vi forberede nytårsaften. Heldigvis findes der garvede langturssejlere her, ”Mirna” m. Mona og Kresten, som spurgte, om vi ville komme til deres område, hvor der var grill, borde og pool.

Vældig fint og kl. 18.30 var vi pludselig blevet 13 til bord, så der blev inviteret nogle franskmænd og svenskere. Som tiden nærmede sig 24, havde vi fået besøg af besætningen fra et Mærsk Supplier skib, som lå standby for at servicere en borerig. Søde og festlige mennesker, som inviterede os alle til rundvisning på deres skib næste dag kl. 17.00.
Og nytårsaften gik jo som det skulle ..... en del af besætningerne blev smidt i poolen, dog slap jeg selv nok pga. alder. Det var også hyggeligt at få og sende sms´erne hjem, og Jytte og Harald skulle hilse fra Dronningen derhjemme, som sendte sin hilsen specielt til os! Ved 5-tiden om morgenen blev vi/de sidste sejlet hjem. Skæg og festlig aften.

Så oprandt næste dag ! Det er ikke sjovt at ha´ tømmermænd, når båden gynger SÅ meget, så vi skulle ta´ os en del sammen, da vi kl. 16.30 entrede lejderen på ”Mærsk Puncher”. Vi fik en meget instuktiv rundvisning og et flot traktement, som kokken havde lavet- og herlige kolde ikke alkoholdiske drikke ! Besætningen drikker ikke alkohold, da de faktisk er på vagt hele døgnet, og det gik også sådan, at de blev kaldt ud til riggen kl. 21, som de servicerer hele verden rundt, hvor den bliver hyret. Det var vældig interessant at høre om, og først kl. 20.30, sejlede vi tilbage til vores skibe.
Men nu kom dagen, hvor det lykkedes os at få en ny gummibåd – lykkedag !! Vi var i samtlige udstyrsforretninger og lev.tiden var ca. 3 mdr., men den vakse pige på Power Boats kontor henviste os til en sejler, der havde en brugt til salg. Vi handlede fluks, og 3 dage efter, da vi endelig fandt en bank, hvor vi kunne veksle til US dollar, overtog vi en Carib-dinky med fast bund.
Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt om møntenheden her, man bruger EC dollar. 1 ECD er ca. 2,20 kr. og jeg vil anbefale, at man har nogle få med hjemmefra DK, hvis man kommer hertil. Bl.a. indklarering og taxa ta´r kun mod ECD, de kan bl.a. fås hos Forex som også veksler tilbage i DK.

Det blev ikke til ture på øen denne gang, da der var en del, der skulle udbedres efter Atlanten bl.a. et bøjet septer, 2 bøjede spielerstager, samt et brækket næb (på stagen altså), og så skulle vi ha´ gas. Det får man meget nemt, da de fylder på vores blå flasker, men kun om fredagen.
Og ja – vi har besluttet at komme tilbage hertil næste år. Vi har bestilt ”vinter”-plads til juni, hvor ”Espresso” kommer på land hos Power Boats. På det tidspunkt skulle der være mulighed for at se skildpadder, der går på land og lægger æg, samt et flot mangroveområde med ibisser, (ja det er fuglen fra kryds-og-tværsen !) Men mere herom til juni.
Den 6. januar tog vi afsted om aftenen i buldermørke fra Trinidad kl. 21. Vi fulgtes med en anden dansk båd ”MIRNA”, og det var vældig rart at have en lanterne at kigge på ude i de vældig store søer, som kom ind foren for tværs. Efter 81 mil og en ret kedelig sejltur, med for meget vind og for store bølger, anduvede vi kl. ca.11 den følgende dag, Prikly Bay på Grenada.
Efter en lang dags/nats søvn, gik vi til emigration og told, som var nemt og hurtigt. Vi tog en taxa til St. Georg, som er hovedstaden, og igen en spændende, anderledes by, som er kendt for sine krydderier, og det duftede hele byen af.

Grenada har en lidt spændende historie, og en helt, der hedder Maurice Bishop, som tog magten i 1979 fra et korrupt hjemmestyre, som havde regeret ø-riget siden 1974, hvor de blev uafhængige. Bishop var idealistisk socialist, og blev af konservative krafter sat først i husarrest og siden skudt på borgen i St.Georg. Nu ulmede borgerkrigen, og da socia-lismen var en torn i øjet på de andre mere konservative caribiske øer, blev præs. Regan bedt om at indvadere øen i 1984. Hvilket faktisk skete, og man fik forhindret et nyt Cuba.
Her i Prikly Bay blev vi i 5 dage, hvor vi havde aftalt, at Mette og Henning skulle komme ombord og sejle med i 14 dage. Ventetiden gik vældig behageligt, i det tempo man her kalder, at man ”limer”, og det er vi blevet gode til.

M. og H. ankom efter ø-hop fra St.Lucia til Barbados og endelig Grenada, medbringende bådudstyr, rugbrødsmel og ugeblade (herligt) , og sandelig om de ikke sover i forkøjen!
Nu begyndte vores egne ø-hop, hvor den ene smukke palmestrand efter den anden blev besøgt. Vi begyndte sejladsen nordover. Bugter med barbecue og sol, bad og snorkling: Hog Island på Grenada, Tyrrel Bay på Carriacon, Union Island, en ø-gruppe i Grenadinerne. Derfra til nok den mest kendte øgruppe, Tobago Cays, et snorkelparadis, som også er en naturpark, hvor kun sejlerne kommer. Det er 4 små palmeøer omkranset af et hesteskoformet koralrev. Her er masser af havskildpadder, rokker, stribede fisk og koraller. Her blev vi 2 nætter, og da havde jeg fået nok af blæsten.
Vi er blevet lidt overraskede over, hvor meget det blæser her, ikke ret meget under 10 sek.m. hele døgnet, men så sparer vi på diselen, dog sejler vi mod vinden, når vi går mod nord, men med den lille fog og 2 reb i storen, stryger vi afsted.
Fra Tobogo Cays til øen Mayreau, ca. 2 mil, det eneste der er her, er et hotel m.hytter på stranden, og her sad vi under palmeblade og spiste en dejlig middag, som vores søde gæster gav.
Igår tog vi 27 mil til øen Bequia, hvor vi bliver en dag for at handle, det er igen en meget caribisk ø, og helt forskellig fra de øvrige vi har besøgt. Dog er der flere hvide, der ejer restauranter, det siges, at de er kommet sejlende og ikke har haft lyst til at kommer herfra igen ! Så nu må vi se, hvordan det går os !!
Der bliver gjort meget for sejlerne her, straks vi kommer til en ankerplads, bliver vi modtaget af skibe som tilbyder: Lobster, vin, hente vasketøj, vand og diesel og afhentning af affald, som jo altid hober sig op, når man sejler, og normalt er rigtig svært at komme af med.

Planer er nu, at vi imorgen sejler til St. Lucia, hvor Mette og Henning skal flyve hjem fra. Men mere herom senere.

Mange sejlerhilsener fra den soldyrkende-driksdrikkende-snorklende-badende-i-28gr.vand besætning på S/Y Espresso

Mette og Henning, skipper Torben og rorskone Anne Mette