fredag den 6. marts 2009

Espresso på tur
16. Rejsebrev - feb. 2009


Fra Grenada til Bequia

Kære alle derhjemme
Længe siden – vi her meget lidt netforbindelse, men her lidt fra Caribien 28 grader - vandet 26 !!!
Jeg har besluttet at skrive mindre og vise flere billeder denne gang – take it or leave it .
I den forløbne periode har vi haft fint besøg i 14 dage fra DK. Tobias på 12 og far Henrik på ??? måske bedre kendt , som ”dem fra Silden ” ? Det var mægtig hyggeligt og dejligt med sådan nogle kokke ombord, faktisk blev de hurtigt kaldt Konrad og Axel, da de lavede fremragende mad ud af de virkelig få resurcer, der er her ombord (og mulighed for at købe), også deres store viden om dyrelivet, fik vi rigtig glæde af. Ved du f.eks. hvad en Banana – kit er ? Nej ikke dessert, det er en lille gul fugl , og også masser af kolibriere blev puttet i Henriks camera.
De var med på den flotte tur blandt øerne i Grenadinerne, som vi også besøgte sidste år. (gider du, kan du læse om historien der.) Vi var rigtig heldige med vejret på Tobago Cays, som jo er en dykkerperle, det var rimeligt stille, og vi fik snorklet på rev og med skildpadder. På den lille øde ø på T.C. så vi til vores overraskelse landskildpadder med unger, det havde vi ikke set før. Måske en art, der er blevet træt af det våde element ?
Vi besøgte også igen den lille ø Mayrau, men denne gang i Salina bay. Øen har 250 indbyggere, men hvad den ikke har af ”hoveder” - har den i udsigt – Tobago Cays oppe fra - vildt flot. (se billeder)
Henrik og Tobias overlod denne gang gryderne til de lokale, og gav en middag ”lopster take away”, en sød gut kom ud med færdig hummerret, og han kom igen næste dag efter gryderne!
PÅ øen er der en bar som er kendt som Bob Marley bar, jeg tror ejeren var en af resterne fra den tid, lidt vel talende (nej ikke........) og ren nostalgi. Nu var det tid for Beguia, dejlig ø – og en del af Grenadinerne, hvor hovedøen er St.Vincent, men denne virker lidt mere velorganiseret. Forresten fangede Torben en catamaran på turen hertil, og en stor fisk vi så springe afsted med krogen ! – surt.
Her blev vi rum tid , da Tobias og Henrik skulle med fly fra St. Vincent tilbage til Grenada. Vi havde lidt blandet vejr med meget blæst og og regn, men det forhindrede ikke de 3 drenge i at bestige en vulkan på St. Vincent. Jeg selv blev og holdt ”ankervagt”!
Sjovt også på disse øer – hanen begynder at gale kl 5 nat i mørket, måske er det noget med UTC tid ! og så starter de vilde hunde med at gø – så er det morgen !!

Mange hilsener fra varmen
Torben og Anne Mette

PS. Marcus er blevet ½ år – og har fået een tand .

Ingen kommentarer: